Som det ofte gælder for Manets værk, er dette et komplekst billede. Det er et tidligt værk, og det fremstår umiddelbart som et portræt af hans elskede og senere kone Suzanne Leenhoff. Røntgen- og infrarøde optagelser
af billedet har imidlertid vist, at det samtidig er et omarbejdet fragment af en større komposition. Manet har tilsyneladende arbejdet med et monumentalt salonstykke, hvor denne figur var placeret i storslåede arkitektoniske
rammer.
Billedet har på subtil vis referencer til italiensk renæssancemaleri i den poetiske måde Suzanne er skildret på. Også farveholdningen og placeringen af figuren foran en vinduesåbning med udsigt til et klassisk landskab
minder om italienske renæssance-billeder. Maleriet af Suzanne indskriver sig i en hel række af meget komplekse kompositioner, hvori Manet som avantgardist meget bevidst udforskede — og udfordrede — maleriets tradition.
百度翻译:http://fanyi.baidu.com